Pædagogik

Relationer/anerkendelse

Begrebet anerkendelse er et flertydigt og komplekst fænomen. Anerkendelse bruges i dagligsproget til bl.a. at udtrykke påskønnelse, værdsættelse, accept og godkendelse. Samtidig rummer begrebet mange andre dimensioner og betydninger, specielt i forbindelse med Hegels filosofi. Både hos Hegel og andre er anerkendelse et relationelt begreb, der knyttes til personen og opbygningen og vedligeholdelse af identitet (Ritchie, 2012).

Hos Hegel ser vi at en persons bevidsthed bliver til i samspillet med den andens bevidsthed. Det at udvikle egen bevidsthed er at genkende den i den anden, og tage den tilbage som forandret. Der er tale om en dialektisk proces, der driver bevidsthedsudviklingen frem, men også om et grundlæggende menneskeligt dilemma, idet vi er afhængige af andre for at blive autonome, for at blive os selv (ibid, 2012).

Dette interpersonlige dilemma mellem behovet for tilknytning og relationer og et modsatrettet fundamentalt behov for et afgrænset selv udgør ifølge Hegel et grundvilkår for mennesket. Her lever vi med konflikten mellem angsten for afhængighed og angsten for uafhængighed.

På den ene side har vi med afhængigheden angsten for at blive opslugt, miste grænserne om os selv, at blive invaderet. Med uafhængigheden har vi på den anden side angsten for ensomhed, uden fællesskab og tilknytning til andre (ibid, 2012).

Tobias er dybt afhængig af, at der kommer en støttepædagog og vejleder ham og hjælper med at få struktur i sin hverdag. Samtidig har Tobias behov for at være selvstændig og selvbestemmende. Han er 18 år gammel og sådan set myndig, men i og med at han er tilknyttet Havblik er han en del af ”spillets regler” på stedet. Tobias befinder sig altså også i et interpersonligt dilemma mellem et behov for tilknytning og relationer, og et fundamentalt behov for et afgrænset selv, hvor han selv bestemmer om han skal stå op eller ej.

Det er gennem den andens bekræftelse/anerkendelse at vi får et forhold til os selv og kan udvikle et differentieret og selvstændigt selv. Heri ligger en væsentlig normativ dimension i anerkendelse. Her rummer begrebet et ideal om anerkendelse i mellemmenneskelige relationer. I dette perspektiv tales der om en grundlæggende holdning som indebærer, at jeg som individ opfatter dig som adskilt med rettigheder over egne oplevelser, som en person som er forståelig og agtværdig. Vi må forstå og vide noget om det der skal anerkendes. På baggrund heraf indarbejdes evnen til empatisk indlevelse i anerkendelse (ibid, 2012).

Kristine anerkender Tobias’ følelsesmæssige tilstand i situationen. Hun forsøger at møde ham, der hvor han er ved at spørge om, hvad det er hun ikke forstår, og om han ikke vil forsøge at forklare hende det.

Ritchie,T., 2012, Anerkendelse, relationer og praksis, i Relationer i teori og praksis, Billesø og Baltzer, Værløse, s. 8-56

Magt

Magtbegrebet er en persons eller en samfundsmæssig institutions evne til at sætte sin vilje igennem eller nå sine mål ved at kontrollere, påtvinge, manipulere, overtale eller på anden måde øve indflydelse på andres adfærd, uanset om dette sker frivilligt eller ej (Kermenoglou, B.H., Sørensen, D., 2000).

Institutioner har forskellige måder at udøve magt eller autoritet på i forhold til sine brugere eller ansatte.

Søren Christensen og Poul Erik Daugård Jensen har her opstillet et eksempel om en magtform, det er et eksempel fra den pædagogiske kultur (Mørch, S. I., Christensen og Jensen, 1996).

Den direkte magt:

Direkte magt kommer til udtryk, når de forskellige interesser er blevet udtrykt klart, og der bliver gennemtvunget en ordning, som er i modstrid med en gruppes eller en persons klart udtrykte interesser.

Den magt som lederen udøver, når hun pålægger pædagogen en uønsket arbejdsopgave.

I dette her tilfælde med Kristine er hun overhovedet ikke åben for nogen af de forslag som lederen eller hendes kollegaer kommer med. Kristine ved godt at hendes negative form ville kunne koste hende hendes job. Her vælger lederen så at bruge hendes magt positivt og forslå Kristine at gå til lægen, med henblik på en sygemelding.

Kristine udøver selv magt overfor Tobias, da hun trækker dynen af ham uden først at spørge ham.



Mørch, S.I., 2007, Individ, institution og samfund - pædagogiske perspektiver, Hans Reitzels forlag, 1. udg., 4.opl. 

Kermenoglou, B.H., Sørensen, D., 2000, Omsorg og magt - i det professionelle arbejde med mennesker der har brug for særlig støtte, Dafolo forlag A/S Frederikshavn, 1. udg., 1. opl.