Arbejdsmiljø/stress
I vores
historie er det tydeligt at, at der ikke er nogen god kemi mellem Kristine og
Tobias, og hun har svært ved at nå ind til ham.
Kristine
kommer ind til Tobias om morgenen, som hun så tit har gjort det før. Hun kommer
der netop af den grund, at Tobias har brug for, at der er struktur i hans
hverdag, og han har behov for hjælp til at komme ud af sengen og komme i gang
med sin dagligdag, der bl.a. består i at få ordnet den personlige hygiejne og
komme i skole.
For tiden
har Kristine det svært på hjemmefronten, og situationen med Tobias gør at hun
”smider håndklædet i ringen”, og at det faktisk ender med en sygemelding
relateret til stress og udbrændthed på ubestemt tid.
”Hvis man
ikke tænker på egen trivsel og sikkerhed, kan man ikke hjælpe andre”, skriver
Susanne Idun Mørch (Mørch, 2007). Ligeledes citerer hun psykiateren R.S.
Lazarus, at stress kan defineres som en hændelse, hvor krav fra omgivelserne,
indre krav hos medarbejderen selv ellers begge dele lægger en stor byrde på
eller overskrider medarbejderens ressourcer. Der opstår altså en konflikt
mellem medarbejderen og dennes ressourcer, og hvor medarbejderen derfor oplever
sig placeret i en situation uden umiddelbare tilfredsstillende
løsningsmuligheder. Det er medarbejderens individuelle oplevelse/vurdering af
situationen og egne muligheder, der fremkalder stressreaktionen (ibid, 2007)
Kristine har
fuldstændig glemt at tænke på sin egen trivsel. Hun har problemer der hjemme,
der går hende mere på, end hun måske var klar over. Men hendes egne
forventninger til sig selv består i, at hun sagtens kan klare de belastninger
der er på arbejdet, og dermed får hun ikke sagt fra i tide, og det ender med at
hun kommer helt derud, hvor hun bryder sammen.
Lazarus
skelner mellem problemfokuserede og følelsesfokuserede mestringsstrategier
(ibid, 2007). Distancering, flugt og
undgåelse er nogle af de følelsesfokuserede mestringsstrategier som Lazarus
taler om. Med distancering menes, at man distancerer sig fra problemet ved at
sige ”det her kan jeg ikke være en del af”, eller ved at man følelsesmæssigt
fortrænger det, der vækker stress/smerte/ubehag. Med flugt forsøger medarbejderen at undgå smerten
og ubehaget ved problemet ved at flygte fra det og undgå sammenhænge, der
vækker disse følelser (ibid, 2007).
Disse
følelsesfokuserede mestringsstrategier anvender Kristine. Hun flygter faktisk
fra hele situationen. At flygte fra problemet med Tobias er hendes måde at
mestre situationen på. Hun vil ikke længere være tilknyttet Tobias, da det var
inde hos ham, at hendes verden ramlede sammen, og det var hændelsen hos der
vækkede de ubehagelige følelser af magtesløshed og udbrændthed hos hende.
Social støttesøgning er en af de
problemfokuserede mestringsstrategier som Lazarus beskriver. Hermed menes der,
at der hentes anerkendelse for problemet, dets omfang og virkninger samt
eventuelle bud på løsningsstrategier hos personer, der forventes at have en forståelse
for og viden om dette (ibid, 2007). Denne mestringstrategi formår Kristine dog
at bruge, i og med, at hun beretter om hændelsen da hun sidder til supervision
med ledelsen og kollegerne. Hun ved, at hun kan få hjælp og støtte her. At hun
så ikke formår at tage imod de råd hun får, bunder i de mange personlige
problemer hun har, og har derfor brug for en hel anden slags hjælp.
Socialisering/institutionalisering
Susanne Idun
Mørch siger i bogen Individ, institution og samfund at et menneske ikke fødes
som et fuldgyldigt medlem af samfundet, det skal føres frem til at være en
fuldgyldig deltager i den samfundsmæssige dialektik, også selvom det er aktiv
deltager i samfundets institutioner fra det er ganske lille (Mørch, 2007). Vi må identificere os med hinanden, og først
der er individet et fuldgyldigt medlem af samfundet. Denne proces foregår
gennem to grundlæggende processer, nemlig primær og sekundær socialisering.
Primær socialisering
er den første socialisering et menneske gennemgår i livet. Denne socialisering
betegnes som regel som den vigtigste og mest grundlæggende socialisering, da
den danner grundstruktur for al senere socialisering. Socialisering foregår her
via individets såkaldte signifikante andre. Disse signifikante andre er så at
sige påtvunget individet – det har ikke selv valgt dem. Primærsocialiseringen
må og skal finde sted under stærkt følelsesladede omstændigheder. Barnet må
følelsesmæssigt identificere sig med de signifikante andre for at kunne
internalisere disses roller og holdninger og gøre dem til sine egne (ibid,
2007).
Sekundærsocialiseringen
er derimod internalisering af institutionelle verdener, det er tilegnelse af
rollespecifik viden, hvor rollerne har deres rod i arbejdsdeling.
Sekundærsocialiseringsprocessen har det indbyggede problem, at den arbejder med
et allerede dannet selv og en allerede internaliseret verden, og derfor kan der
opstå manglende overensstemmelser mellem den primære og de sekundære verdener.
Sekundærsocialiseringsroller bærer præg af anonymitet. Det vil sige at
rolleindehaverne er udskiftelige eller erstattelige (ibid, 2007).
Sekundærsocialiseringsprocesser henvender sig ikke til alle sider af individet,
men koncentrerer sig måske udelukkende kun om de områder, hvor den uønskede
eller uhensigtsmæssige adfærd findes – den er altså rolle specifik.
I et tilbud
som Havblik, som et bosted, arbejdes der med at den enkelte elev skal blive
klogere på sig selv og tilegne sig mere hensigtsmæssig adfærd og holdning uden
at miste sit grundlæggende fundament. De elever der tilknyttes et sådant sted,
har gennem barndommen gennemgået begge former for socialisering, idet at det er
elever fra sit 18. leveår der har mulighed for at anvende dette tilbud.
Tobias’
primære socialisering er foregået hjemme hos nogle forældre, der ikke har
kunnet tage sig af hverken ham eller hans bror. De har ikke været til stede
idet de har gået på værtshuse, og ikke har vist omsorg overfor deres børn.
Derudover har han været i plejefamilie, hvor han igen har oplevet en anden form
for socialisering end den han kender til hjemmefra.
Havblik kan
tilbyde Tobias at bygge videre på hans allerede eksisterende socialisering, ved
at tilbyde ham nye fristende alternativer til eksisterende opfattelser. F.eks.
har han ikke været vant til at stå op og klare den personlige hygiejne og passe
sin skole. Tilbuddet giver ham nu ny muligheder for at få struktur på sit liv
og sin hverdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar