Interview

Pædagogstuderende	Institution X
Måske du vil starte med at fortælle lidt om dig selv og din erhvervserfaring?	Ja, altså jeg har selv arbejde hele mit liv med børn i form af at jeg har været dagplejer og altid været aktiv i mine egne børn og i foreningsarbejde, og det har altid været mit ønske at tage uddannelse, men så gik årene for mig og jeg har altid været glad for mit arbejde og tage en del kurser, og så til sidst skulle det vidst være inden tiden løb fra mig. Faktisk så blev jeg uddannet for 5 år siden, og har så haft min erhvervserfaring og har arbejdet i daginstitutioner, børnehave-vuggestue, så det er egentligt min egen baggrund for at søge ind og tage uddannelsen.
Det er noget af et spring?	Ja, altså det er jo anderledes, men der er jo alligevel mange ting som man jo drager nytte af, det her er jo meget med hverdagslivet at gøre, når man arbejder med små børn, også meget med hverdagslivet at gøre med introduktion til alle mulige ting i dagligdagen, hvordan livet det fungerer med mad og madlavning, alle de der praktiske ting der også hører med til livet, det er der også meget her…hvordan laver man mad, hvordan rydder man op, hvordan vasker man tøj og andre praktiske ting, alle de der praktiske ting er også noget der hører med til livet, og det beskæftiger vi os meget med, så på den måde, har jeg jo brugt mit liv på at introducere børn til at de også var en del af de praktiske ting som dagplejer, hvor man jo også deltager i alle de praktiske ting i hjemmet, og det her er jo også et hjem hvor man skal have det til at fungere.
Hvilken målgruppe henvender dette tilbud sig til?	Altså det er 18-24, det er målgruppen og de bor her jo fordi, at de har nogle særlige behov, og de kan være meget forskellige, det kan være forskellige diagnoser... Man har kaldt det sent udviklede, men udviklingsvanskeligheder eller særlige behov, det synes jeg måske er mere rigtigt at sige, det er jo simpelthen unge der ikke er i stand til at være i et almindeligt skoleforløb, det er den primære målgruppe. Det kan være at de har gået i specialklasser, specialefterskoler eller boet hjemme, eller ikke har været i stand til at tage 9. klasses eksamen, men når jeg siger det, er der jo alligevel nogen der falder udenfor den ramme, som har taget 9. klasses eksamen. Så det er jo ikke sådan at der er noget færdigt svar på, hvem der kan bo her, det foregår via visitation, en sagsbehandler som sidder overfor en borger, som tænker at det kan være en mulighed at de kommer til at bo her.
Hvilke opgaver er der for en pædagog i en institution som denne? F.eks. ift. seksualitet, økonomi, og KRAM faktorerne?	Der er det hele, det er livets aspekter, det kan man komme ind over… det er jo også det man forsøger at afklare ved en indflytningssamtale… ved nogen kan man også prøve at afklare, hvad er det du er rigtig god til, og så kan der godt være nogen der siger ”jeg står altid op om morgenen, det er jeg rigtig god til”, og så kan man måske finde ud af at sådan er virkeligheden ikke, men det er der hvor vi ligesom afklarer, hvad er det du har brug for hjælp til, og der spørger vi jo netop ind til rigtig mange ting, ved den indflytningssamtale, og der er der måske nogen der siger at de har et hidsigt temperament… så spørger vi, ”hvad sker der når du bliver hidsig?”, og så prøver vi at finde hvem er det egentligt vi står overfor, hvad er det for et menneske, hvad er det for nogle ting der er vanskelige, man kommer jo her fordi man har nogle vanskeligheder, og så kan man jo gå videre med det, og det er jo det vi prøver på at afklare, og så er det jo at man er inde om alle disse ting… ved de aller fleste er det jo nogle ting man snakker med dem om, de er jo over 18 år, så de bestemmer jo selv rigtig meget, de bestemmer jo selv om de ryger eller hvem de går i seng med, det er jo ikke noget vi kan bestemme, men vi kan bestemme og det gør vi f.eks. ved at de ikke har overnattende gæster i hverdagene fordi man skal op og passe sine ting. Det er ikke regler for regler. Man er ikke efter en, hvis man f.eks. bryder en regel, men det er også noget man kan aftale, hvis man f.eks. er i et fast forhold når man flytter ind her, og de er vant til at sove sammen, så kan vi aftale at det gør man en gang om ugen eller i weekenderne, og så kan det jo sagtens lade sig gøre at lave sådan en aftale… Men man skal deltage omkring aftensmad, så kan man så få fri til tante Odas fødselsdag osv., men det betyder så også, at man skal passe sine ting i hverdagene, så der er hele tiden en balance i det, som vi tager individuelt med hver enkelt, så der er ikke sådan nogle overordnede regler der siger nogle bestemte ting, andet end at de selvfølgelig må ryge i deres egen lejlighed med ikke i fællesområdet… men ellers er der sådan set ikke noget vi ikke er inde over… ved de fleste er vi inde over økonomi, og hjælper dem med at få styr på det, og få lagt et budget og gå i banken, mange af vores kan godt have svært ved at sige nej når de møder nogen på gaden som gerne vil sælge dem et eller andet, der kan det svært for denne målgruppe at sige nej, men det er jo deres valg, men så skal de ikke pive over at de ikke har penge… Nogen har svært ved at bruge penge, og så snakker man om det.
Sådan nogen som alkohol er der en klar politik? Må de gerne holde fester?	De må gerne holde fester, det er noget vi snakker om, og hvis der er nogen der ikke kan styre det, og der kan jo også være nogen der har et misbrug og så snakker vi også med dem om det… så snakker vi om at det ikke er sejt at drikke i hverdagene, i weekenderne der kan man gå i byen, og de er også gode til at smakke om indbyrdes, at det hører til i weekenderne. Så der nogle kulturer, altså det med at man drikker hver dag, det ikke er klogt. Men det er ikke unge der går meget i byen. Men ind imellem gør de og så er de jo gode til at passe på hinanden.
Socialisering? I tager på ture… Er det noget I gør i samarbejde med andre bosteder?	Ja, det er sådan at når man bor internt så tager man af sted på studietur alle mand én gang om året, og der jo det her sted og et i X-gade med x antal elever og støttepædagoger. I juni måned var vi i… og så var vi ude og se en hel masse forskellige ting. Det er et ”skal-arrangement”. Så har vi nogen gange oplevet at der er nogen der tager dispensationer, også i år har vi haft x antal elever vi har spurgt inden, om de vil med, da de har det svært ved at indgå i det sociale, og vi tager hensyn til at de har prøvet det og syntes at det var svært. Og der er jo en masse socialt at tage sted på denne måde og møder fremmede kulturer, og det giver en hel masse til fællesskabet at opleve hinanden på en anden måde, og helt andre kompetencer kommer jo i brug når man bliver placeret et fremmet sted, men ellers er det jo også noget vi arbejder med i hverdagene, det kan være simple ting som at ringe op med en telefon, gå til tandlæge, gå til læge… nogen gange så skal vi have møde med sagsbehandlere, nogen gange skal vi føre ordet fordi det er svært at føre ordet, og så udfordrer vi jo sådan i tilpas mål. I forhold til om vi tager af sted med andre… vi er en del af… der er tilsvarende steder, som vi samarbejder med på forskellig vis, og bl.a. bliver man inviteret til høstfest… så man lærer hinanden at kende på kryds og tværs, og får kærester og venner på den måde, og får et stort netværk.
Hvilke udfordringer kan der være med denne målgruppe?	Der er rigtig mange, en af udfordringerne er jo, at de skal leve deres liv og ikke vores liv, og det er jo altid som pædagog den største opgave at finde ud af hvad er det de vil og at det ikke bliver sådan en omgang plaesen så længe de bor her og så længe man er i nærheden. Nogen er opdraget i den pædagogiske verden, som har været blandt pædagoger altid, og de kan jo godt nogen gange være lidt svære at finde ud af, og der er trætte af pædagoger. Det er en udfordring at finde ud af, hvad er det lige der er på spil her, og hvad er det så reelt man kan hjælpe dem med, og selve aldersgruppen… jamen det er jo at man ikke altid er med på beated, det kan være svært at være det, når man har alderen i mod sig, og derfor er det rigtig godt, at vi har studerende der er lidt yngre… Og vi har støttepædagoger som kan gå ind og give lidt der, men ellers er det jo sådan at de har hver deres interesser… men vi er jo også forskellige i personalegruppen, så der er forskellige muligheder i det også jo.
Vil du fortælle lidt om jeres kerneværdier, trivsel, udvikling og positivitet?	Vi har en masse værdiord som ligger op ad de her og trivsel er en forudsætning for udvikling, men man kan jo sige at ordene kan jo også stå alene… i trivsel, der ligger jo også omsorg opad, og det er jo noget af det vi er opmærksomme på… netop at yde omsorg, at der bliver skabt en relation og tillid som gør at man kan trives, og i trivslen ligger også en udvikling, og udviklingen ligger sig også op ad en masse andre værdiord, og som kommer til at have betydning og der anser vi jo også udviklingen som vigtig… hvad er den nærmeste udviklingzone, at vi hele tiden har øje for den… i forhold til positivitet der ligger jo også meget, at vi er nødt til at have en positiv tilgang og at vi også kan have tro på at de også kan noget… tro, det er også et vores værdiord, og troen på at et andet gør sit bedste, og have en positiv tilgang til at det nok skal gå… hvordan vi så arbejder med dem i hverdagen er jo så at vi hele tiden er opmærksomme på de her ting, trives de? Og det kan man jo gøre meget for… og der er tillid jo også en grundsten, så man er nødt at have opbygget en relation, og det er ikke altid man lige kan det, og hvis man skal snakke om nogle udfordringer så er det jo også at nogen gange kan det være rigtig svært, hvad er der lige her på spil, hvorfor er det lige så svært at nå ind til den her elev, og det kan jo være forskellige årsager, det kan jo være fordi der er ting der kompliceret for dem, men at man sådan kan mærke at her er bare ikke lige samme klang, og det er en stor udfordring at få det, og der er det jo at man kan køre ICDP, hvor man kan gå ind og arbejde med den enkelte elev med sammenspidstema, hvor man kan se, hvad er det der fungerer for mig og hvad kan jeg bruge i dette samspil, hvor det er mine egne kompetencer der kommer i spil der, hvad er det så der kan virke her og fungere for mig. Og udviklingen… nogen gange hjælper det også at kigge tilbage, hvordan så det ud for at år siden, man kan jo godt synes at det her jo rigtig svært, og hvad er vejen i det her, hvad er den positive tilgang, det må man også nogen gange erkende at det er svært, der bruger vi også hinanden meget og i en sparing, hvad kan man så prøve, hvad kan være en mulighed, hvad kan vi forsøge her, det er rigtig dejligt at have det sådan med sine kollegaer, at få den sparing og sige, hvad med at gøre sådan og I kan jo prøve at gøre sådan, eller også at man kan sige at man er kørt fast…
Tværfagligt samarbejde? Hvordan har I det mellem hinanden?	Ja, og det har vi på de ugentlige personalemøder, og så har vi også forældrene, nogle af forældrene er ressourcestærke, andre forældre ser vi faktisk aldrig, de har ikke et netværk i familien, men det er meget forskelligt, hvad der er af samarbejdspartnere, ellers forsøger vi at inddrage så meget netværk som overhovedet muligt omkring de unge, for de bliver jo ved med at være der, men nogen gange som alle andre unge er der også sådan lidt løsrivelse i det, som er naturlig, så vi snakker jo ikke med forældrene uden at have snakket med den unge først hvad det er vi snakker med dem om, og om det er okay at vi nævner det… vi har også forældre der ringer og vi kan jo sådan set ikke sige noget om elevernes liv, andet end at vi er nødt til at sige, at det skal vi lige snakke med dem om. Det er ret væsentligt for målgruppen, det der med at de er altså over 18 år og har deres liv, men som regel har vi rigtig mange ønsker fra deres forældre ved samtaler og opfølgningsmøder.
Opstår der dilemmaer som I skal forholde jer til som pædagoger?	Dem er der rigtig mange af, små og store… man vælger jo tit nogle ting i sit arbejde, man tager nogle valg og de valg man tager, de er jo nogen gange mere eller mindre bevidste, det gælder om at forsøge at være bevidst omkring det, forsøge at være bevidst i forhold til de elever og hvad man gerne vil opnå, så er det jo meget intuitivt, når nogle elever siger nogle ting som bare kan komme så meget bag på en, og det er jo også forskelligt, nogle er gode til at holde det nede når de giver en umiddelbarhed, og der er jo intet rigtig eller forkert i det… I forhold til samarbejde, der er jo rigtig meget samarbejde på kryds og på tværs, med andre faggrupper, sagsbehandlere, psykologer og STU og jobvejledere, forældrene, og så kan det være netværket ellers man samarbejder omkring.
Udvikling, omsorg og læring, hvor er ens opgaver i forhold til disse begreber?	Relationen er jo grundlaget for hvordan man har det med den anden, og det er jo fordi, man kommer ikke ret langt med nogen der ikke vil være i ens selskab, så man er nødt til at arbejde med den relation, som 1.prioritet, og det er ikke ens betydning med at man kan ryge ind i konflikter, men man kan være uenige om nogle ting, men hvis man ved at den anden vil en noget godt, så gør det ikke så meget, man kan sige rigtig mange ting også ting der er rigtig dumme, fordi vi gør ikke altid det rigtige, så egentligt er de overbærende den anden vej, så er det jo en god ting at relationen er på plads, og jeg bruger selv at tænke rigtig  meget i Per Nygren, der har en omsorgsmodel der er rigtig god, det er tre cirkler der går ind over hinanden, behovsomsorgen og udvikling, de lapper nogen gange ind over hinanden. Der er mange ting i det, og hvad er det lige man har fokus på. En væsentlig opgave er ikke at gøre alting og have øje for, hvad er det næste skridt, hvornår er det de begynder at vise tegn, for det gør de, på at de godt kan, f.eks. at de er stået op når jeg kommer, så hvorfor så blive med at vække dem, så kan de jo godt selv, og så skal vi jo ikke gøre det, eller jo det skal vi måske blive ved med, men så er det for at fortsat se om det går godt med at komme op. Jeg kan se, når jeg arbejder eksternt, at de har rigtig meget struktur i deres hverdag, at det tager de med sig, at det er smart at have en ugentlig vaskedag f.eks. Andre er ved at brække sig over skemaer og har haft dem hele sin opvækst, og vil ikke have skemaer, men så kan man prøve at hjælpe dem med, hvad man så kan gøre, så der er ikke nogen færdige svar på hvordan det skal være. Omsorgen kan jo ligge på mange områder, omsorg er jo rigtig meget hvis man tager ud fra sådan en – det er jo også læring, omsorg er jo også det at få kram, så jeg tænker jo meget at omsorgen dækker over meget pædagogik, og det er vigtigt også at have for øje, det er jo ikke for min skyld at de skal lære nogle ting, det er jo en omsorg for dem.
Hvordan videregiver I informationer?	Her skifter man ikke sådan vagt… Man skal kunne en del selv for at kunne bo her, så der kommer jo faktisk en pædagog ind om eftermiddagen, og man har egentligt sine egne elever. Som pædagog når man arbejder her har man x antal elever som man er kontaktperson for, og de elever følger man selv op på, men andre kan jo komme ind over og vi snakker jo om nogle ting med andre, men man videregiver netop oplysninger via journal, men det er også til mit eget brug og til information til andre, fordi man arbejder jo sammen og man kan være syg, men det er ikke sådan at der er et dagligt journalsystem, hvor man skriver hver dag inden man går hjem. Her kommer ikke nogen i en nattevagt eller dagvagt der også skal vide præcis hvad der foregår, men det er ligeså meget til ens eget når man skal skrive status og opfølgningsnotater, så der er informationer omkring eleven.
Hvad giver dig faglig tilfredshed?	Jamen det ligger rigtig meget i hverdagen, det er fantastisk at være i et job, hvor der er mulighed for at blive udfordret som pædagog, for det gør de unge, de udfordrer en hele tiden, og hvor hele tiden tænker hvorfor er det jeg gør som jeg gør, hvorfor vælger jeg at tage denne her kamp, og hvornår er det kamp for kampens skyld, og man bliver hele udfordret på den måde. Det der også giver mig tilfredshed er at se den der udvikling og hvad man når frem til og når man afslutter et forløb med en elev, så tænker man jo hvordan var det da vedkommende flyttede ind og det faglige er jo, at det er vidt forskellige mennekser, med forskellig baggrund, så der er hele noget nyt man skal sætte sig ind i, og det synes jeg at det er en udfordring, som jeg godt kan lide, det der med at det næste mennesker der dukker op, måske har en diagnose der hedder asperger, så er en asperger ikke bare en asperger, så på den måde synes jeg jo det er fantastisk at der hele tiden er nyt og så synes jeg at vi er et sted hvor man hele tiden som personalegruppe har fokus på at tingene forandres, altså vi arbejder meget med hvordan man for eleven i centrum, og det er en udfordring, og vi ikke er optaget af alt muligt andet end kerneydelsen. Vi har også haft en elev hvor vi ikke vidste hvad vi skulle gøre, og så er der stor tilfredshed i at få hjælp udefra, hvad er det der er på spil her, hvis det er noget vi er kørt i hårdknude med.
	I alt: 53 min og 31 sek.